Restitutions-smoothie med chiafrø

Her er en ny variation af min Restitutions-smoothie fra Sportskogebogen, hvor jeg b.la. har tilføjet chiafrø. Chiafrø indeholder meget protein, fibre samt omega-3-fedtsyrer. Omega-3-fedtsyrer får vi primært fra fede fisk og er fedt som kroppen ikke selv kan danne. Disse er med til at nedsætte risikoen for en række sygdomme, samt inflammation i kroppen (betændelsestilstande).  Jeg syntes faktisk at chiafrøene giver en ekstra lækker konsistens til en smoothie og samtidig bidrager de med gode næringsstoffer. Du kan både bruge chiafrøene, som de er eller opbløde dem i vand. Opblødning: tag 1 spsk. chiafrø og op-blød dem i 1 dl vand. Stil dem i køleskabet i ca. 1 time.

Resitutions smoothie med chiafrø

 

Ingredienser (2 små glas)

1 banan (mellemstor)

5 frosne jordbær

1/2 dl frosne solbær

1 tsk. ingefær

1 spsk chiafrø

1 dl skyr

1,5 dl mælk

evt. 10 mynteblade (kan udelades)

Fremgangsmåde

Kom alle ingredienserne i en blender. Drikkes med det samme.

Næringsindhold

per portion
Energi  1200 KJ
Protein 21 g
Kulhydrat 42 g
Fedt 5,2 g